Benyt ikke Google Analytics hvis du har dine data kær

Vi ved det godt, men nu er det endnu en gang oppe i medierne, at Google ikke spiller helt efter reglerne, når vi snakker GDPR. Denne gang er det Østrig der bandlyser Google Analytics.

Skelsættende afgørelse: Derfor dumper Google Analytics på GDPR

Statistikværktøjet Google Analytics har spredt sig til adskillige hjemmesider i EU, for som mange andre tjenester fra amerikanske tech-giganter, kan det måske være svært at finde europæiske alternativer, som kvalitetsmæssigt kan hamle op.

Værktøjet er også udbredt i Danmark og bruges blandt andet af nogle af landets største virksomheder: Mærsk, Novo Nordisk, DSV og Vestas.

Men måske kommer det til at se anderledes ud i fremtiden, for i sidste uge afsluttede det østrigske datatilsyn en sag om et anonymt forlags brug af det Google Analytics. Og i konklusionen dømmer man den udbredte tjeneste ulovlig i EU:

»Det er datatilsynets vurdering, at Google Analytics-værktøjet (i hvert fald versionen fra den 14. august 2020) ikke kan bruges i overensstemmelse med kapitel V i GDPR,« skriver tilsynsmyndigheden i afgørelsen.

Værktøjet sender nemlig EU-borgeres persondata til USA, og Googles arbejde for at sikre oplysningernes beskyttelse i det usikre tredjeland er ikke godt nok, vurderer datatilsynet i Østrig.

Læs hele artiklen på Version2

Der findes gode alternativer for sporing og analysering af ens besøgende på din hjemmeside eller webshop. Her vil jeg gerne slå et slag for Matomo, der rent faktisk kan hostes på ens egen server, jeg tilbyder også at lave en Matomoløsning til dig, så du kan slippe ud af Google’s klør.

trading-chart
Vi ved det godt, men nu er det endnu en gang oppe i medierne, at Google ikke spiller helt efter reglerne, når vi snakker GDPR. Denne gang er det Østrig der bandlyser Google Analytics. Skelsættende afgørelse: Derfor dumper Google Analytics på GDPR Statistikværktøjet Google Analytics har spredt sig til adskillige hjemmesider i EU, for som […]