Hos #dominoevers elsker vi at udvikle løsninger, der gør en forskel. Vores nyeste produkt, TjekKit.dk, er et godt eksempel på netop det.
Det hele startede med en konkret udfordring: Et museum lidt udenfor Lemvig havde brug for en enkel måde at registrere gæster på – og vel at mærke uden bemanding. De ønskede at vide, hvornår gæsterne kom, og hvilket sprog de foretrak, men uden at skulle installere komplicerede systemer eller kræve teknisk snilde fra brugerne.
Den opgave løste vi med et simpelt system baseret på QR-koder og en mobilvenlig registreringsside – og det blev startskuddet til TjekKit.
Fra idé til inforsystem og quiz
Efter den første løsning kunne Kim Domino Evers se potentialet i at bygge videre. Hvad nu hvis systemet også kunne give gæster information, videoer og sjove quizzer direkte på deres mobil?
Sådan blev idéen til TjekKit født – et fleksibelt og brugervenligt inforsystem, hvor besøgende nemt kan tilgå information og interaktive quizzer via QR-koder. Helt uden at downloade noget, helt uden tekniske barrierer.
Hvad kan TjekKit?
- Gæsteregistrering – registrér besøgende nemt og sikkert, også på ubemandede lokationer.
- Flere sprog – brugeren vælger selv, hvilket sprog de vil opleve informationen eller quizzen på.
- Quizzer – engager dine gæster med sjove og lærende quizzer, direkte på mobilen.
- Statistik – få indblik i hvor mange besøgende du har haft, og hvordan de interagerer med indholdet.
Hvem kan bruge TjekKit?
Museer, turistattraktioner, infopoints, events og udstillinger – alle steder hvor man ønsker at engagere sine gæster med information og interaktivt indhold uden bemanding og uden behov for avanceret teknologi.